Hemmelige dokumenter afslører milliongaver fra Iran til stormoské i København: »Bekymrende«

I 2019 sendte imam Khademi fra Imam Ali Moskeen i København et brev til Den Iranske Ambassade. Det var på høje tid, at de to parter fandt en løsning på en årelang strid med flere millioner på spil, mente han. Han ville overtage sin residensbolig, der officielt var ejet af ambassaden, men som ifølge ham retmæssigt er moskeens. »Derfor anmoder jeg hermed om, at skødet for denne ejendom hurtigst muligt overføres lovligt til Imam Ali Moské i København,« afsluttede han sit brev. Berlingske har fået indsigt i interne dokumenter og banktransaktioner og kan nu afsløre, at købet af parcelhuset blev finansieret med flere millioner kroner fra iranske donorer. Dokumenterne viser også, at en stor del af beløbene blev overført gennem Den Iranske Ambassades konto i Danske Bank. Det kommer i kølvandet på, at Berlingske derudover kan afsløre, at netop moskeens formand og imam, Sayed Mohammad Mehdi Khademi, har været aktivt tilknyttet Den Iranske Ambassade fra 2001-2015. Ifølge Iran-forsker Rasmus Elling fra Københavns Universitet er de nye oplysninger en bekræftelse af, at moskeen er direkte tilknyttet Iran. »Der kan ikke længere være nogen tvivl om, at der er en direkte forbindelse til styret i Iran,« siger lektor Rasmus Elling. Strid om ejerskabet af parcelhus For at forstå sagen skal man spole tiden tilbage til 2007. Dengang var menigheden omkring Imam Ali Moskeen stadig under opbygning, og der blev arbejdet mod det, der sidenhen blev til den markante blå moské i Københavns Nordvestkvarter. I 2007 blev Den Iranske Ambassade samtidig ejer af et parcelhus lidt uden for København. Justitsministeriet gav ambassaden lov til at købe boligen med krav om, at ejendommen anvendes som helårsbolig for ansatte ved ambassaden. Boligen har dog i virkeligheden fungeret som residens for moskeens imam, Sayed Mohammad Mehdi Khademi. Det kunne Berlingske afsløre sidste år. Det gik dog heller ikke myndighedernes næse forbi, at boligen i virkeligheden er brugt til embedsbolig for imam Khademi, og derfor indledte Civilstyrelsen efter afsløringen en tilsynssag. Pludselig sendte moskeens advokat i den forbindelse bankdokumenter og brevet til ambassaden i et forsøg på at bevise moskeens ejerskab af boligen. I sit brev til ambassaden, der blev sendt i 2019, forklarede imam Khademi, at ambassadens ejerskab af hans bolig havde »skabt noget forvirring blandt nogle medlemmer af vores lokale fællesskab«. Derfor forsøgte imamen at bevise, at ejendommen i virkeligheden tilkommer moskeen. Han forklarede, at »alle udgifterne blev dækket af velgørende personer i Iran gennem velgørenhedsorganisationer«, og nævnte de to iranske organisationer »Abrar Tehran Charity Org« og »Imam Redha Charity Org in Isfahan«. »Efter de nye danske regler og bestemmelser kan denne ejendom ikke længere stå i ambassadens navn,« skrev han. Opfordringen til at overdrage skødet var dog forgæves. Iransk pengestrøm Dokumenterne afslører imidlertid, at iranske donorer har overført næsten tre millioner kroner til købet af boligen. For eksempel fremgår det, at to personer fra Iran i 2007 har doneret 63.740 euro – svarende til omkring 474.000 kroner – til købet af en embedsbolig for Imam Ali Moskeen. Pengene er tilsyneladende blevet overført til Den Iranske Ambassades konto i Danske Bank, og dernæst overført videre til Imam Ali Moskeens konto. Det fremgår af et brev og transaktionsdokumenter. Der var dog én betingelse for modtagelsen af pengene. »For en sikkerheds skyld skal denne ejendom blive registreret i ambassadens navn i mindst nogle år,« fremgår det også af brevet. Et andet bankdokument viser, at Den Iranske Ambassade også modtog 149.030 euro – svarende til 1,1 million kroner – fra en konto i Teheran i 2007. Overførslerne er gennemført gennem den statsejede iranske bank, Bank Melli Iran. Disse beløb – samt to yderligere beløb på 940.011 kroner og 221.000 kroner – er siden overført til foreningen bag Imam Ali Moskeen, som har betalt boligkøbet fra sin egen konto, viser bankdokumenter. Samlet set er det løbet op i 2.742.301,70 kroner, viser en finansieringsoversigt. Det er dog fortsat Den Iranske Ambassade, der fremgår som ejer af boligen i tinglysningen. Sagen hos Civilstyrelsen er blevet mørklagt, og derfor er det uvist, hvorvidt imamen er blevet bedt om at fraflytte parcelhuset. Ifølge telefonregistret 118.dk er imam Khademis telefonnummer fortsat tilknyttet adressen for parcelhuset. Hans hustru hævder dog i en telefonsamtale med Berlingske, at de ikke længere bor på adressen, men et andet sted i hovedstadsområdet. Hun ønsker ikke at kommentere sagen. Imam Khademi er ikke vendt tilbage på Berlingskes henvendelser. »Man vil gøre alt for at opretholde et image« Selv afviser både moskeen og Den Iranske Ambassade fortsat, at der skulle være en forbindelse mellem dem. »Trossamfundet modtager ikke nogen form for økonomisk støtte eller anden bistand fra den iranske ambassade i Danmark og har i øvrigt ingen nærmere forbindelse til ambassaden,« gentog moskeens advokat i brevet til myndighederne. Rasmus Elling finder det naturligt, at moskeen fastholder at afvise sin forbindelse til præstestyret i Iran. »Man vil gøre alt for at opretholde et image af, at man ikke er i lommen på det iranske regime. Det ville se dårligt ud, og de frygter formentligt at lide samme skæbne som flere lignende moskeer, og blive lukket,« siger han. Ifølge Rasmus Elling handler uenigheden om ejerskabet af parcelhuset formentlig også om en balance mellem selvstændighed og kontrol fra Iran. »Moskeen ønsker at styrke sin egen position, mens ambassaden forsøger at bevare kontrollen. Iranskstøttede moskeer fungerer som et parallelsystem til staten Iran, og derfor er der både et bånd mellem parterne – og en løbende konflikt om, hvor meget kontrol der skal udøves,« siger han. Politikere vil lukke moskeen Ud over pengestrømme fra Iran har Berlingske afsløret, at imam Khademi ifølge Udenrigsministeriet har været tilknyttet Den Iranske Ambassade fra 2001-2015. Når Karsten Hønge fra SF ser på det samlede billede, så mener han, at de nye oplysninger bekræfter indtrykket af, at moskeen er direkte tilknyttet Iran. »Det er bekymrende, at Iran kan påvirke og udøve sin magt igennem en moské i Danmark,« siger han. I Folketinget mener Steffen Larsen fra Liberal Alliance, som del af en samlet blå opposition, at forbindelsen til Iran bør føre til en lukning af moskeen. »Der er ingen tvivl om, at moskeen er Irans forlængede arm, og dermed et centrum for modstand mod det vestlige samfund. Det kan vi ikke tillade i Danmark,« siger han. Ligeledes mener Søren Espersen fra Danmarksdemokraterne, at de nye oplysninger er endnu en grund til at lukke moskeen. »Det er meget chokerende. Det er direkte forbindelse til en terrorbevægelse, som Iran i mine øjne er. Vi bør under ingen omstændigheder lukke Iran ind i samfundet,« siger han. Ambassade afviser anklager Hverken Imam Ali Moskeen eller imam Khademi er vendt tilbage på Berlingskes henvendelser. I et skriftligt svar afviser Den Iranske Ambassade, at moskeen skulle være knyttet til ambassaden, og at der skulle foregå efterretningsarbejde igennem den. »Ambassaden afviser på det kraftigste den grundløse påstand om, at Imam Ali Moskeen fungerer som en forlængelse af vores diplomatiske mission,« lyder det. »Vores engagement med moskeen afspejler præcis den type forhold, man ville forvente mellem enhver suveræn stats ambassade og dens nationale religiøst-kulturelle institutioner i udlandet – hverken mere eller mindre,« skriver den. Ambassaden har ikke svaret på, hvorvidt imam Khademi fortsat skal bo i parcelhuset. Derudover peger Den Iranske Ambassade på, at anklagerne mod Imam Ali Moskeen, som værende en propagandacentral, er »grundløse beskyldninger« og udokumenterede, og at moskeen »fuldt ud respekterer danske love og samfundsnormer«. Ligeledes mener ambassaden, at Rasmus Ellings »analyser ofte stemmer overens med dem, der fremføres af Iran-modstandere«, og retter kritik mod politikerne i artiklen. »Det er beklageligt, at Berlingske fortsat giver taletid til synspunkter fra visse politiske aktører, hvis tidligere og nuværende tilknytninger har vist ringe hensyn til muslimske fællesskaber,« lyder det derudover. I et skriftligt svar lyder det fra kirkeminister Morten Dahlin, at han er »meget kritisk« over for Iran. »Den måde, de behandler deres befolkning på, og de værdier, styret bygger på, er på ingen måde foreneligt med det, jeg opfatter som danske værdier,« skriver han. Derudover henviser han til, at der fortsat er en tilsynssag med Imam Ali Moskeen under behandling, og at han er åben over for en stramning af lovgivningen på området. Civilstyrelsen, Justitsministeriet samt Udenrigsministeriet har alle afvist at kommentere på sagen »af hensyn til rigets udenrigspolitiske interesser«, da det »vil bryde med andre landes forventning om fortrolighed og forholdet til andre lande«. https://www.berlingske.dk/indland/hemmelige-dokumenter-afsloerer-milliongaver-fra-iran-til-stormoske-i